Marianne Bløndal, som vi jo nok efterhånden kender som en anerkendt person i hundeverdenen på både den ene og den anden måde kan fortælle følgende vedrørende Bio Active Dog. 

Bio-ActiveDog er et ret nyt produkt i Danmark og ofte trækker man blot lidt på skulderen - /åh sikkert blot et af de mange, hvor der ingen grænser er for, hvad det måtte hjælpe på. 

Selv er jeg meget skeptisk over- for disse "revolutionerende produkter" som afhjælper alle tænkelige lidelser.

MEN MEN MEN - for så vidt angår Bio-Active-Dog eller samme til mennesker Bio-Active-Energie (tabletindholdet er identisk) må jeg erkende, at her er der tale om noget helt helt andet.  

At produktet så hurtigt viser sin effektivitet er uden tvivl fordi, at netop indholdet af de såvel livsvigtige som ikke livsvigtige aminosyrer - samt hvad der knytter sig til disse - er en mangelvare i de fleste kroppe, hund eller menneske. 

Såvel hundemad specielt tørfoder, som menneskemad, Fastfoodprodukter, industrifabrikata i det hele taget, er efterhånden så bearbejdet og ødelagt, at det vi indtager, er de sørgelige rester af det oprindelige tilsat vitaminer & mineraler m.v.

DØD MAD!

Det kan faktisk ikke blive meget værre.

Næringsstofferne er massakreret til ukendelighed for kroppen, som må være på evigt overarbejde for at forsøge at holde skansen.

Både vi og vore hunde skal vist til at lægge stilen om.

De velkendte ord "du er hvad du spiser" er bestemt ikke løgn.

Tænk på alle de store "kroppe" derude i samfundet, de ligner jo nærmest omvandrende affaldscontainere.

Store, ekstremt kraftige ofte med trist hår og udstående øjne, knapperne i tøjet står i evigt spænd mellem krop og klæde, pustende og stønnende for selv små accelerationer og for enden af en evt. hundesnor, kommer en fed, astmatisk, pustende og stønnende dellehund med trist,skællende pels, udstående øjne og sikkert også øreproblemer!

Den er rivende gal og vi ved det godt, men gør vi noget ved det?

Rolig nu, jeg ved godt at der også findes "de ganske almindelige" men de kan jo så nøjes med at glæde sig over deres tilstand, ikk!

Alle disse overstore hunde- og menneskekroppe må egentlig anses for underernærede mht. de lødige næringsstoffer, derfor den evige sult, kroppen er hundesulten!!

Mange vigtige lagre er tomme eller næsten tomme og så begynder kroppen at signalere SPIS SPIS jeg er sulten.

Så ædes der, men kroppen får ikke nok af det nødvendige, eftersom det jo ikke findes i maden osv. osv.

Sulten, sulten forfra og om igen og een ting er helt sikkert vægten ryger i vejret og helbredet bliver dårligere og dårligere.

Når man så pludselig får et produkt som Bio-Active-Dog/-Energie fyldt med guf for hver en celle i vores/hundens krop, så sker der ting og sager og det kan både ses og mærkes.

Ernæringsmæssigt kan det da godt være svært at finde ud af, hvad man skal indtage og hvad man skal give sin hund.

Reklamens magt er jo underfuld og her helliger mål og midler så sandelig hinanden.

Tænk hvad der via Tv-skærmen reklameres for.

Om så det gælder vore menneske-børn forsøger man uden skrupler at bilde folk ind, at deres børn vil have godt af en eller anden godbidlignende tingest og til hundene, at når den spiser det og det, ja så er der ingen ende på sundheden!

Begge arter ville have bedre af f.eks en gang frugt.

Efter min mening burde det være strafbart.

MEN det er jo heller ikke forbudt at tænke selv og opdrage og præge sine poder til en sund levevis -og i øvrigt fodre hunden i pagt hermed.

Nå, det er alt for stort et emne at komme ind på her, men det er altså ingen videnskab at fodre hund.

Mennesket er mig bekendt den eneste art, der tilbereder stort set al sin mad, men hvorfor skal det gøre andre arter til idioter - selv dyrene i Zoo får rigtig mad.

Men OK det er da nemt -vand på hundemaden og voila dinner is ready - pulveret op i en skål tilsæt dit eller dat og et "måltid" er klar til servering.

Du kan få alle typer mix til såvel brød, kager, mad mv. så hvorfor bruge tid på madlavning!

Fordi din og din hunds krop består af levende celler, der har brug for levende mad med al den ernæring, denne nu engang indeholder -derfor.

Når du får tid burde du læse diverse artikler/litteratur af  den kendte amerikanske dyrlæge, læge  Dr. Joel Wallach – der bliver tingene sagt og skrevet lige som de er og han er bestemt ikke ”Hr Hvem som Helst”  i starten af 90’erne blev han nomineret til Nobelprisen for sin enorme viden!

Tilbage til Bio-Active-Dog/Energie.

Jeg har bedt nogle af de hundeejere, som har afprøvet produktet, melde tilbage om deres iagttagelser.

Her følger et par referencer -

Ejernes bemærkninger:

"Enzo",

Rottweiler han ca. 11 år med ret udtalte gigtproblemer specielt i forben

Omkring Enzo kan jeg kort oplyse, at ejeren kom her for at få hunden passet i 10 dage og der blev meget klart præciseret, hvad hunden måtte spise og hvad den ikke måtte spise.

En rigtig inkarneret tørfoder-bruger.

Men vi kvinder har jo vore midler og i min generation, hvor vi fik undervisning i bl.a. ernæringslære (folkeskolen samt siden hen sygeplejeskolen) herunder en skrækkelig masse organisk kemi - som er fantastisk spændende, når først man har lært forbrændingsreglerne - så klarede Enzo sit ophold med en kostforplejning som nærmest ligger op ad restaurationsbranchens.

Han gad da selvfølgelig ikke æde medbragte tørkost.

Fremmed sted med helt anden madkultur - så der kom gang i diverse fedtfattige produkter + dagligt 4 Bio-Active-Dog.

Og han stortrivedes, åd lidt af sin tørkost samt alt det hjemmelavede.

Hans ildelugtende, dårlige afføring ændredes fra remoulade-konsistens og farve til normal både af form, lugt og farve.

10 dage senere kommer farmand for at afhente - og jeg husker stadig hans måbende udtryk samt ordene: "Enzo you look like a baby - Marianne what have you done to him, he looks so great! Raw food - hm - and Bio-Active-

(Frit oversat til dem, der måske ikke er så gode til det udenlandske - det er nu heller ikke mit bedste, men hvad gør man ikke for at få glade læsere:

Enzo du ser ud som en baby - Marianne hvad har du gjort ved ham, han ser så godt ud - Rå foder - hm - og Bio-Active-Dog - aha aha oh-  jeg kan se, dette produkt ser ud til at have alt - utroligt!

Enzo må have dette produkt resten af sit liv - enestående!

Og dit foder -fremragende- MM)

HMMMMMM tja - hvad havde jeg "done to him" - jo såmænd blot givet hans gamle udpinte krop god sund ernæring (rå æg, fedtfattigt råt kød, kyllingepostej, rå & letdampede rodfrugter/grøntsager, yoghurt med rå bær osv. osv.) samt Bio-Active-Dog.

De, der kender mig ved, at jeg godt kan lide at provokere disse tørfoderentusiaster, som heldigvis også kan give igen!.

I dette tilfælde stod jeg overfor en medicinalvicepræsident, hvis vinden man ikke sådan lige skal anfægte - men den enorme forandring hans elskede hund udviste, omlagde og redigerede vistnok ret så mange holdninger til den såkaldte videnskabelig korrekte hundemad og i dag lever Enzo helt anderledes.

Det er dog uden tvivl Bio-Active-Dog som har haft den utrolig hurtige og synlige effekt på hans helbred. Enzos krop har suget alle disse stoffer til sig, det kan nærmest sammenlignes med vand i ørkenen.

Omlægningen af kosten har afgørende betydning på sigt, men de fleste ved jo nok, at det lige tager et par uger og derover før man begynder at kunne mærke og se forandringerne.

Den 1. Juli skriver Enzos ejer at Enzo har spist 4 Bio Active Dog piller nu i 4 måneder og "Vi har observeret, at han synes mindre plaget af sin arthritis i sit venstre forben.

Dette er ikke helt kureret, men der er en bemærkelsesværdig difference i hans styrke og vilje til at gå på sine daglige ture.

Der er sikkert, behandlingen har gjort det mere behageligt for ham

Han bliver 12 i september og jeg er meget glad, han har klaret det så langt"

Susanne/labradoropdrætter

har nu brugt Bio Active Dog i lidt over en måned til min hund Coco på 2 år.

Coco er en stor labrador på ca. 40 kg.

Han startede på 4 piller og efter ca. 10 dage sat ned til 3.  

Han har siden han var 4½ måned gammel haltet på det ene forben pga. ledmus, han har fået ledmusen fjernet, da han var 5 måneder , men desværre uden noget godt resultat.

Han har været halt lige siden.

Han har været i behandling med Metacam og div. andre smertestillende piller, ligesom han hele tiden har været på Atroflex.

Er stoppet med behandling med Artroflex og Metacam for ca. 2 måneder siden.

Han har så fået en Kodimagnyl om dagen .

Nu efter at have spist Bio Aktiv er han så godt som haltfri og er næsten stoppet med Kodimagnyl, får vel en hver 2. dag, men det er planen at han helt skal væk fra smertestillende.

Bio Aktiv er det første produkt som nogen sinde har virket på Coco og det er første gang siden han var 4½ måned at jeg har set ham næsten haltfri.

Han er også blevet en mere glad og aktiv hund.

Majkens/labradoropdrætter 

labrador tæve på 5½ år har i lang tid gået og rystet på hovedet pga. dårlige ører.

Hendes rysten på hovedet er nu næsten væk efter hun er startet på Bio Aktiv.

Tobias,

labrador han 8 år gammel har igennem flere år lidt af en slags rystesyge.

Alt sitrer og dirrer på ham.

Det er nu 3. år han kommer her på sommerpension og ved sin ankomst i år var denne sitren bestemt ikke blevet mindre iøjefaldende.

Tobias fik i knap 14 dage Bio-Active-Dog 4 tabl dgl - efter ca. 8 dage syntes rysten og sitren at være aftaget i synlig grad og ved afhentningen kunne ingen se disse symptomer.

Nu fortsætter man med Bio-Active-Dog 14 dages tid endnu og så skal vi snakke sammen + ejer en tur til egen dyrlæge.

Jeg talte med min gamle "dyrlægelærermester" og hans kommentarer var, at mangel på visse aminosyrer kan være årsag til rystesyge, da muskulaturen jo påvirkes, så nu venter vi alle spændt!

Samme dyrlæge udbad sig materiale om Bio-Active-Dog, så jeg må lige på en lille visit!

Her i hundepensionen har vi ifm kennelhoste givet pensionshundene Bio-Active-Dog.

Dette er ikke ensbetydende med, at de ikke får hosten, men de kommer meget hurtigt over det og synes ikke særlig påvirket af angrebet.

Alle har spist normalt og bortset fra hoste har de tonset rundt på vanlig vis.

Jeg giver dem normal dosis som udgangspunkt, når og hvis hosten bryder ud dobler jeg dosis og 2-3 dage efter er det stort set overstået.

Der vil selvfølgelig her ligesom i alt andet altid være undtagelser, men de er få og indtil dato har der kun været 1 hund som måtte i behandling hos dyrlægen.

Det er altid en god ide at inddrage sin dyrlæge, hvis hunden har helbredsproblemer, videnskab eller ej, der findes heldigvis mange effektive præparater - Bio-Active-Dog er IKKE medicin men snarere mad - med ernæringsmæssig høj kvalitet.

Vore egne hunde, der fortrinsvis lever af rå mad, har til dato ikke fået kennelhosten.

Kun 2 ungtæver i løbetid tog imod, resten inkl. 1 kuld hvalpe har intet haft.

Selv tror jeg, at de på grund af den sunde mad har et bedre immunforsvar.

Ingen af vore hunde får Bio-Active-Dog og kun i et eller andet helt særligt tilfælde ville jeg give dem det.

Til gengæld spiser både Poul og jeg et par tabl hver dag og det gør ganske godt i kroppen.

Min frisør bemærkede ændringer i mit hår og nu er hun også blevet udstyret med en portion, jeg ser frem til at høre lidt ved næste besøg.

Og nu sidder jeg her og kommer til at tænke på Margurite Viby i en af hendes pragtfulde forestillinger nemlig den med jazzballet - hvor hun sluttelig - efter at have givet den hele armen såvel akrobatisk som verbalt - afslutter med sådan nogenlunde -jamen så siger vi det, vis ses på mandag? osv. osv. det er altså så dejligt og man bliver så umdalaumdalaum så bare kom i gang og så koster det næsten ingenting!

Det gør Bio-Active-Dog heller ikke og hundene bliver så umdalaumdala godt tilpas!

Og jo for resten een af mine bekendte, som er blevet opereret for brystkræft med hvad deraf følger, kunne med glæde konstatere, at efter ca. 3 ugers indtagelse af Bio-Active var nyt hår på vej!!!!!!!!!!!!

Hej 
Marianne Bløndal

Redaktørens bemærkninger

Jeg kan tilføje, at jeg har brugt det til Gipsy - hun snaskede og bed sig konstant i poterne og der var kommet en hel knude øverst på foden af venstre forben, hvor hun også havde gnavet hårene af, ligesom hun havde en masse store fedtknuder rundt omkring på kroppen, som Bille sagde ikke var farlige, men de var jo ikke videre kønne.

Først skulle jeg jo være nærig og startede med at give hende 1 tablet om dagen, som ikke gav nogen umiddelbar virkning,  men da jeg så talte med firmaet, fik jeg at vide, at jeg i et par måneder skulle helt op på 5 tabletter om dagen.

Det har hun nu fået 1 måned og foden er fuldstændig pæn og knuden er væk, ligesom fedtknuderne er begyndt at forsvinde én efter én.

Margit

 

Saxet sakset fra Politihunden nr. 5  2004