Ofte lyder spørgsmålet hvordan og ud fra hvilke kriterier ville du selv udvælge netop dit markprøvetophunde-emne? Der er ikke noget enkelt svar på det spørgsmål, men jeg skal forsøge at komme med et bud.

Af Marianne Bløndal 09.08.2001

Som udgangspunkt ville jeg allerede umiddelbart efter fødslen pejle mig ind på et emne. Personligt ville jeg foretrække en han. Jeg kan godt lide hanhundenes væsen. De besidder sjældent samme tendens til "sind", som en tæve kan have tilbøjelighed til. Endvidere ville løbetiden være et tilbagevendende irritationsmoment.

Som opdrætter har man flere heste at spille på - for den person, der bare har en enkelt hund, ofte samtidig en familiehund, træffes valget af køn ud fra andre ønsker og hensyn. Kønnet er for så vidt uendeligt ligegyldigt, når bare man har afpasset valget i forhold til sig selv og eget temperament. Mænd er ofte (nu får jeg hug) mere dominerende i deres adfærd, og jagthunde avlet efter prima jagtstammer har næsten altid et meget nemt og ligetil væsen - (også Tysk Ruhår)- og her oplever jeg tit, at mænd ganske unødigt er alt for hårde og regelsatte, hvilket skaber ængstelse og uønsket adfærd hos hunden. Mændenes fortrin er dog samtidig, at de ofte er gode til at sætte grænser, her har vi kvindfolk lidt en tendens til at forsøge at give "vinger". Balance er kodeordet. Hunderace skal afpasses til ejer samt dennes brug af hunden - i det følgende tages udgangspunkt i Labrador, som jeg selv er opdrætter af.

Med basis i stærke jagtlinier ville jeg vægte ro, behagesyge og selvstændighed. Ved fødslen kendetegnes "mit markprøveemne" ved at reagere positivt ved berøring på kropspunkterne for disse egenskaber. Ved at føre hånden (blid og følsom hånd) ned over nakke, skulder og lige bagvedliggende område vil denne hvalp smyge sig i min hånd og når hånden når til haleroden vil hvalpen trække halen lidt ind under sig. Ved markeringer på skulderbladsområdet tænder den - men ikke overdrevent. Hvalpen med kampdrift over ca middel vil slange sig opad ud ad hånden, og når hånden når haleområdet, løftes halen mere eller mindre højt. Vender du den på ryggen vil den snurre lige omkring og retur på maven.

Dagligt ville jeg nu følge mit "emne" drage sammenligninger osv., men udvælgelsen plejer at holde stik. Omkring 17.dagen tager jeg samtlige hvalpe på sporopgave. Ved brug af lidt råt hakket kød, trækker jeg et spor på ca 50 cm og afslutter med en lille klump kød som belønning. Alle hvalpe afprøves enkeltvis, og når jeg senere samme dag eller dagen efter gentager sporet, viser de alle helt tydeligt at de er på. Mit "emne" vil typisk gå sporet roligt med ikke for høj haleføring. Såfremt mit markprøveemne ved denne alder ikke udviser nogen former for i denne sammenhæng negativ adfærd (sætte sig og pibe, gå baglæns, ligeglad med sporet, hellere fjolle) fastholder jeg mit valg. Fra nu af arbejder jeg målrettet med alt jagtrelevant, såsom lyde og duftindtryk, omgang med skind, fjer osv og sværhedsgraden øges på sporopgaverne.

Stod jeg og skulle vælge en hvalp hos en nøje udvalgt opdrætter, ville jeg studere hele flokken i forhold til deres møde med mig. Den hvalp, som gang på gang stille og roligt sætter sig ved mig og klart signalerer "og hva' skal vi to mon" ville helt klart have min interesse. Brug ovennævnte strygningsteknik og udeluk hvalpe med negativ adfærd og drag så et lettelsens suk, hvis det så også viser sig at være det "rigtige" køn.    

Når jeg under hvalpenes opvækst håndterer dem, bruger jeg mine hænder tilsvarende tæven ville bruge sin tunge, mund m.m. Ca. 38 års studier og  iagttagelser af denne hvalpeomsorg, herunder "kommunikation" med hvalpene ligger til baggrund herfor. Dette gør, at jeg kan omgås hvalpene på næsten ægte hundemanèr. Hvalpe opvokset og håndteret på denne måde er typisk meget mere rolige og nemme at omgås. Jeg lægger stor vægt på, at hvalpene også over for mig udviser positiv underdanighedsadfærd, da dette har en grundlæggende betydning for vores samarbejde.

Mit markprøveemne trænes særdeles målrettet, selvsagt afstemt alder, udvikling og modenhed. Dette gør hvalpen utrolig fokuseret på mig, den ser og hører kun mig, jeg er det eneste, der eksisterer, når vi arbejder. Ca. 6 mdr. gammel, fuldstændig i hånd er den klar til den mere avancerede del af træningen og med en fornuftig videreførsel af samarbejdet vil mit markprøveemne nu være klar til fremtidens udfordringer. Selv må jeg sørge for hele tiden at afstemme krav i forhold til hundens fysiske og mentale udvikling. Gode og dårlige dage går hånd i hånd, men med det udgangspunkt jeg har truffet mit valg ud fra, kan det ikke gå helt galt.

Opdrættere oplever jævnligt at nok så god en hund ikke fungerer i visse personers hænder og da føles det, som at kaste perler for svin. Rent faktisk er hunden lige fra fødslen programmeret til sit job - det er dig som skal på skolebænken i dèt samarbejde og kun ved gensidig respekt vil I sammen kunne udgøre et sikkert "top"markeprøveteam.

I min bog som forventes at udkomme i løbet af dette efterår, vil du kunne læse mere udførligt om mit hundearbejde, teknikker m.v.

_____________________

 

Saxet fra Nethunden - http://www.netnatur.dk/